Så er der hvalpe

Puha, det hele gik lidt hurtigt til sidst! Jeg ville have smidt et indlæg op mandag aften (2 dage siden), men Amina begyndte at være komplet umulig igen. Hun kunne ikke finde ro nogen steder og intet var godt nok. Sent mandag aften havde Michael og jeg den tvivlsomme ære af at hive en masse elastisk slim ud af hende og det var tydeligt, at det var slimproppen der var gået. Vi måtte derfor pille Chucky op af løbegården og så opstod alt Aminas hysteri på ny. Heldigvis faldt hun til ro og nøjes med at kigge mistroisk på Michael og jeg, når vi gik forbi. Det blev ikke til meget søvn om natten, men der skete ikke en pind. Tirsdag morgen kom Julia og var fødselsvagt mens jeg var i skole. Stadig intet. Julia tager så hjem igen omkring kl. 18 … og blot 2 timer efter begynder veerne og slimen at komme. Heldigvis var Julia så skøn, at hun straks tog bussen retur og var her igen inden for en time. Amina tog det hele i stiv arm. Veerne gjorde ondt og så var det lidt svært at sidde stille. Under det meste af processen lå hun på mit skød. Omkring kl. 22 kom den første hvalp til verden: En stor dreng på 14 gram! Derefter fulgte i langsomt tempo 4 tæver. Det var lidt svært for Amina at få den sidste ud, så vi måtte presse en del på hendes mave, for at få hvalpen nedad. Efter fødslen lagde vi Amina i redekassen med alle hvalpene. Hun møffede dem lidt rundt, men fandt hurtigt en rytme. Kort efter var der ro.
Da jeg står op og skal i skole 4 timer efter, vil jeg lige tjekke om alt er okay. Men der er noget helt galt! Dog var det ikke en synsforstyrrelse. De 5 hvalpe var i nattens løb blevet 7 små velskabte skabninger <3
Julia blev om formiddagen og da jeg kom hjem, fik vi dem alle vejet og afmærket:

Der er 6 piger på 9, 10, 10, 10, 10 og 11 gram
og en dreng på 11 gram

Drengen og en pige har fået nyt hjem. En tøs bliver her til avl.
De resterende 4 piger søger nye gode hjem :)

Alle har det stadig godt og Amina er faldet utroligt godt ind i moderrollen.
Har taget lidt billeder, men det er lidt begrænset hvor meget jeg må komme til og gider ikke stresse hende bare for nogle billeder:

Dagen før fødsel. Amina passer godt på Chucky

Dagen før fødsel. Amina passer godt på Chucky

Omkring 1 time før fødsel

Omkring 1 time før fødsel

Amina med hvalpene

Amina med hvalpene

Hvalpe i reden

Hvalpe i reden

hvalpe2

hvalpe4

hvape3

Den eneste dreng

Den eneste dreng

Dette indlæg blev udgivet i 1 uge. Bogmærk permalinket.