Køb af hvalp

For at købe hvalp hos mig bedes du først sende en mail/sms om, hvad du har af erfaringer med ildere og hvorfor du har valgt denne som kæledyr. Efter det kan vi aftale et møde, hvor du kommer og snakker med mig samt hilser på mine dyr. Da der er alt for mange ildere der ender som kastebolde hver år, er det vigtigt for mig at jeg finder de rigtige hjem til mine hvalpe fra starten. Du må derfor forberede dig på, at jeg kan sige nej, hvis du ikke virker som den rette ilderejer.

Jeg sælger ikke ildere til at gå alene! Hvis du ikke har ilder i forvejen, skal du enten have 2 hvalpe herfra eller finde en anden hvalp/voksen et andet sted fra.

Hvis du er under 18 år skal der minimum 1 forældre/værge ind over købet. Det er den myndige som kommer til at stå på kontrakten og denne skal vise lige så meget interesse for det fremtidige kæledyr som dig selv.

Prisen for en hvalp er 2200 kr. Der skal betales et reservationsgebyr på 700 kr når hvalpen er ca. 5 uger gammel. Når hvalpen er klar til at flytte hjemmefra omkring de 10 uger betales resten af beløbet.
Hvis køber springer fra efter gebyret er betalt, gives beløbet ikke retur. Såfremt at jeg ikke føler for den fremtidige hvalps hjem efter reservationsgebyret er betalt, gives beløbet tilbage.

Med hvalpen følger:
- Sundhedstjek, vaccination og chip
- Stamtavle
- En smule foder til at starte på
- Lidt legetøj eller sengetøj

Er du interesseret i køb af hvalp, kan du kontakte mig på:
lille-jill@hotmail.com