Amina

Opdrætter: Jan Nilsson, svensk jæger
Født: 28. Juni 2010
Farve: Pastel
Køn: Tæve
Status: Fertil
Vægt: ca. 950-1050 gram

Amina blev hentet til Danmark fra Sverige i en alder af 12 uger fra et sted, hvor ilderne hovedsagligt blev brugt til jagt. Hun var en sød lille hvalp med en ordentligt skud energi som kunne drive både Chucky og jeg til vanvid. Hun var også en meget kærlig hvalp som hele tiden søgte opmærksomhed. Desværre blev hun lidt forandret efter en lang karantænetid pga. sygdom, hvor jeg ikke havde mulighed for at lade hende møde andre mennesker. Derfor har hun i dag en meget stærk tilknytning til mig og ser helt ikke at andre mennesker kommer imellem mig og hende. Amina er en meget stædig ilder og kan blive frygteligt tøsefornærmet, hvis hun ikke får sin vilje. Når det er sagt, så er hun noget af det mest kærlige der findes og giver man hende tiden til at lære en at kende, så kan hun sidde i flere timer og bare blive nusset. Hun elsker desuden at lege eller bare rende rundt og ”hjælpe” rundt om i lejligheden.
Når man kigger på udseendet er Amina er kraftigt bygget uden at være decideret tyk. Hun har en meget fin pels både sommer og vinter. Farven er mørk pastel.
Amina har, ud over den mavevirus hun fik fra Chucky, kun været alvorligt syg én gang. Det skyldes dog højst sansynligt en fejl fra dyrlægens side og har derfor ikke nogen indflydelse på brugen af hende til avl.
Amina har vist sig ikke at være det store udstillingsmateriale, fordi hun næsten altid ender med at få et hysterisk anfald i dommerlokalet. Hun er heller ikke en lille, spinkle og sarte ildertæve som dommerne ofte forbinder med en god ilder.

Tavle:
Photobucket

Aminas placeringer over årene:
Maniac Ferret 2013: 1. plads