Hvalpene – 7 uger og 3 dage

Har indledt en mindre mission om, at hvalpene skal lære så mange ting at kende som muligt, så de ikke bliver nervøse når de flytter. Dengang jeg fik Amina hjem, var hun opvokset ude på landet og var derfor ikke vant til dagligdagslyde. Hun blev panisk, når en dør smækkede eller jeg tabte mine nøgler. Det gik heldigvis hurtigt over, men det er ikke specielt interessant når man står med en nervøs hvalp som skriger af angst.
De sidste par dage har det været vand, som har været på menuen. Det startede med, at jeg for sjovs skyld lukkede hvalpene ud på badeværelset, mens Michael var i bad. Det endte med en drivvåd Sam, som spænede ind og ud af kabinen og havde havde en kæmpe fest over det.
I går tog jeg bruseren og fik alle hvalpene til at se, hvad det var. De var – som jeg først havde troet – ikke bange for lyden af vandet. De syntes vidst bare at det var lidt sjovt, men at det var sjovere at slås med de andre end at plaske i vand. Kun Yoshi syntes at det var vældigt sjovt :)
I dag kom Claus forbi for at hente Michael og jeg med til Reptil- og Terrariemesse. Amina hader Claus. Jeg ved ikke hvorfor, men hun får nogen mystiske idéer om folk og kan hun ikke lide dem, så er der ikke noget at gøre. Det sker heldigvis ikke så tit. Det startede allerede fra første gang de mødtes, hvor Claus skulle hente mig og dyrene fordi vi skulle til træf i Jylland. Jeg havde overnattet hos en veninde og Amina var blevet knotten og havde blokkeret sig selv neden under et køleskab. Vi var lidt tidspressede, så Claus (som dengang ikke havde hilst på Amina før) stak armen ind for at trække hende ud. Det skulle han aldrig have gjort, for Amina hakkede ham så hårdt, at Claus måtte i gang med papir og alverdens ting for at stoppe blødningen. Claus forsøgte resten af dagen at komme på god fod af Amina, men hver gang han tog hende op, fik hun et hysterisk anfald. Siden dengang har de ikke kunnet fordrage hinanden. Amina er ikke en ond ilder overhovedet, men hun skal nok fortælle når der er folk hun ikke bryder sig om. Det er lidt en skam, når det ofte er Claus jeg tager på udstilling med.
Nå, men ville også bare skrive at hun ikke kan lide ham og derfor fik et mindre hysterisk anfald da han kom :P Men hvalpene måtte han af mystiske årsager gerne pille ved. Det startede ellers som et mindre godt besøg, da en af hvalpene havde bosat sig i Michaels forstærker. Det har de gjort et par gange, men normalt kan de også komme ud igen. Men ud kom hun og straks efter blev der tapet et stykke pap fast på hullet, så det ikke sker igen. Ellers var de meget eksemplariske. Der var lige et problem, da Michael skulle stege bacon, hvilket var meget farligt, så 2-3 stykker gik lidt i panik i løbegården.
Der var desværre ildere nede på messen. De måtte ikke sælge dem, da arrangørerne havde sagt, at de ikke var 8 uger, hvilket folkene der solgte mente. Det kan jeg så sige at de ikke var. 5, måske 6 uger men bestemt ikke ældre. De gik i en transportkasse med savsmuld. Stakkels små pus..
Her til eftermiddag har hvalpene bare lavet ballade, men det er der ikke rigtigt noget nyt i. De har været en smule ude på terrassen også, hvilket de syntes er meget spændende, men de bliver hurtigt for nervøse og går i panik. Planen var lidt at tage dem med på græs i morgen, men det tror jeg alligevel ikke de er store nok til.

Det er lidt svært at tage billeder af dem pt. for når jeg sætter mig med kameraet, så skal alle helst lege oven på mig :)

Yoshi bader, mens tøserne overvejer situationen:

Lidt billeder fra i dag:

hvalpene7ugerog3dage

hvalpene7ugerog3dage1

hvalpene7ugerog3dage2

hvalpene7ugerog3dage4

hvalpene7ugerog3dage6

hvalpene7ugerog3dage7

hvalpene7ugerog3dage5

hvalpene7ugerog3dage8

hvalpene7ugerog3dage9

hvalpene7ugerog3dage10

hvalpene7ugerog3dage11

hvalpene7ugerog3dage12

hvalpene7ugerog3dage13

Dette indlæg blev udgivet i 7 uger. Bogmærk permalinket.